tirsdag den 19. april 2016
Mad på finsk bål
Der blev samlet:
Mælkebøtte.
Skvalderkål
Ramsløg
Grønkål
Så er der gang i maden.
Så er de indsamlede planter
tilsat retten.
Nicklas og William skiftes
til at røre i gryden.
Så er maden snart klar.
Så er der aftensmad!
Pasta med kødsovs der er lavet over finsk bål
tilsat planter fra naturen.
torsdag den 31. marts 2016
Plantehold
Den 22.03.2016
startede jeg mit plantehold op. Jeg valgte at gøre det sammen med min søn
Nicklas. Nicklas er 5 år, og er lige startet i det der kaldes glidende overgang
til skolen. Nicklas spørger ofte til hvad jeg laver når jeg er i skole, så det
var ret oplagt at indvi ham lidt i pædagogfaget. Samtidig kunne jeg skabe en interesse
i planter, og hvad man kan få til at gro. Nicklas har været med i hele
processen. Han var med på indkøb af frøposer, hvor vi i fællesskab blev enige
om hvad der skulle købes. Det var meningen at vi skulle købe seks frøposer, men
Nicklas var meget ivrig og ville gerne prøve at se om det hele kunne gro, så vi
endte med at købe syv. Ligeledes var vi i fællesskab køleskab og køkkenskuffer
igennem, det gav anledning til at undersøge hvad et frø egentlig er, og vi var
på nettet hvor vi fandt svar på alle spørgsmål.
Følgende
link gav os svar: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/fr%C3%B8-og-spiring
Desværre er det ikke lykkedes os at finde nogle frø i naturen, men det der er plantet, bliver fulgt af Nicklas med stor nysgerrighed.
Frø fra poser: Frø og kerner fra køkkenet:
Friland agurk, cucumis sativus, Netmelon. rød peber, sesamfrø,
Basilikum, ocimum basilicum habenero chili, fennikel og
Timian, thymus vulgaris solsikkekerner
Kruspersill, moskrul speedseed
Kruspersill, moskrul speedseed
Icebergsalat, lactuca sativa
Tomat, solanum lycopersicum
Ramsløg, allium ursinum
Den 27.03.2016 er kernerne fra netmelonen også ved at blive til noget.
mandag den 21. marts 2016
Biotop
Her er en skitse og lidt billeder af min biotop. Jeg har
valgt at bruge min egen have, da jeg så kan følge den hver dag, uden at skulle
køre efter det. Lige nu er bøgehækken vissen, og græsset ser noget trist ud. Jeg
glæder mig til at følge med når det hele begynder at springe ud. Ligeledes har
jeg fået lov af naboen, til at bruge hans grund. Naboens grund er lidt mere
anlagt efter naturens bedst befindende. Der vil løbende komme lidt flere
billeder.
Skitse af biotop
Min have
Naboens "natur grund"
10 Planter
Påskelilje
Navn: Påskelilje
Latinsk navn: Narcissus pseudonarcissus
Informationer: Påskeliljen er en art af løgplante i slægten Narcissus, der også omfatter pinselilje og tazet i narcisfamilien. Den har
smalle blade og et blomsterskaft med en enkelt, gul blomst, der er omgivet af
et hindeagtigt hylsterblad. Arten er vildtvoksende i de varmere dele af Europa,
måske så langt mod nord som England og Irland, men er også hyppigt forvildet
fra dyrkning.
Kilde:http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Aspargesordenen_(Asparagales)/p%C3%A5skelilje
Tusindfrø
Navn: Tusindfrø
Latinsk navn: Bellis perennis
Informationer: Tusindfryd er en flerårig
urt med en rosetdannende vækstform.
Bladene er omvendt ægformede og helrandede
med få, grove takker. Begge bladsider er hårede og lysegrønne.Blomstringen sker gennem hele den frostfrie
tid mellem marts og oktober. Blomsterkurven
er margeritagtig og sidder for enden af en
bladløs stilk. Skivekronerne er gule og rørformede, mens randkronerne er hvide
med rødlige spidser. Frøene modner godt og spirer
villigt.
En ???
Navn:
Latinsk navn:
Informationer:
Kilde:
Mirabelletræ
Navn: Mirabelletræ
Latinsk navn: Prunus cerasifera
Informationer: Mirabel stammer formentlig fra Mellemøsten og
Sydvestasien, hvorfra den ved dyrkning har bredt sig til det meste af Central-,
Syd- og Vesteuropa samt over store dele af Asien. Den findes overalt i Danmark,
specielt omkring bebyggelser. Mirabel blomstrer i april-maj
og har ofte velsmagende eller melede gule eller røde frugter. Mirabel kaldes
også kirsebær-blomme, det er en stor busk
eller et op til 8 meter højt træ. Barken er glat og i begyndelsen grønlig. Mirabel
kan bruges til både vinfremstilling og marmelade.
Krokus
Navn:
Latinsk navn:
Informationer:
Kilde:
Vintergæk
Navn: Vintergæk
Latinsk navn: Galanthus
Informationer: Vintergæk er
en flerårig, urteagtig løgplante, der
danner en roset
af grundstillede blade. De er linjeformede og oprette med hel rand og afrundet spids.
Begge bladsider er blågrønne. Blomstringen
sker i januar-marts, hvor man finder den enlige blomst, på
en særskilt, glat og hårløs stængel. Blomsten er regelmæssig og 3-tallig, men
fremtræder dråbeformet. Blosterbladene
er hvide med en grøn aftegning. Frugterne
er kapsler med mange frø.
Rodnettet består af et
lille løg og en kage af trævlede
rødder. Planten danner sideløg, som bidrager til formeringen.
Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Vinterg%C3%A6k
Mælkebøtte
Almindelig vedbend (Efeu)
Lyng
Mælkebøtte
Navn: Mælkebøtte
Latinsk navn: Taraxacum
Informationer: Mælkebøtten også
kaldt løvetand eller Fandens mælkebøtte - er en 15-45 cm
høj urt med grundstillede blade og flere centimeter
brede, enlige, gule blomsterkurve, der sidder på hule stængler
uden blade. Alle dele af planten
rummer en hvid, mælkeagtig, latexholdig
saft. Den er meget
almindelig i hele Danmark
på lysåbne steder. Mælkebøtten formerer
sig uden forudgående befrugtning (apomixis), hvilket betyder
at Mælkebøtte kan opdeles i en lang række såkaldte småarter. De omkring 400
småarter i Danmark opdeles i 9 sektioner. Alm. Mælkebøtte er navnet på en af
disse sektioner. Den kaldes også Vej-Mælkebøtte (Taraxacum sect. Taraxacum
eller Taraxacum sect. Ruderalia). Sektionens småarter kendes
blandt andet på deres omkring 5 cm brede blomsterkurve.
Mælkebøtten er meget rig på beta-caroten, som vi kan
konvertere til vitamin A. Den er også rig på C-vitamin, fibre, kalium, jern,
calcium, magnesium, zink og fosfor. Det er et godt sted at få B vitaminer,
spormineraler og organisk natrium. Mælkebøtter indeholder også protein, faktisk
mere end spinat. Mælkebøtte blade, blomster og rødder er alle spiselige. De har
en let bitter smag, der kan minimeres ved at høste dem i efteråret eller
foråret. Madlavning fjerner den bitre smag samt og bladene er en fantastisk
tilføjelse til salater. Mælkebøtter betragtes generelt som sikre i fødevarer og
på medicinsk niveau. Nogle mennesker kan få allergiske reaktioner af mælkebøtte.
Navn: Almindelig
vedbend
Latinsk navn: Hedera helix
Informationer: Planten
kendes også under det tyske navn Efeu. Planten er en klatrende stedsegrøn busk,
eller lian, med karakteristiske 3-5-lappede blade. Den hæfter sig til stammer,
murværk, klipper m.v. med særlige "klatrerødder" og kan under
gunstige betingelser nå op i 30 meters højde og have nedre stammediameter på
25-30 cm. Ikke sjældent kryber plantens skud dog hen ad jorden. Der udvikles
kun blomsterskud fra klatrende skud, der er nået op i en vis højde, hvor der er
passende soleksponering.
Navn: Lyng
Latinsk navn: Erica
Informationer: Lyng er en stor slægt med henved 700 arter. Ca. 600 af
arterne hører hjemme i Sydafrika, og de kaldes ofte Kap-Lyng. De øvrige ca. 70 arter
kommer fra andre dele af Afrika, Middelhavsområdet og det øvrige Europa.
Slægtens medlemmer er vintergrønne eller stedsegrønne dværgbuske med
nåleformede blade. Blomsterne er som regel nikkende, og de sidder enten
enkeltvis i bladhjørnerne eller i endestillede stande. De er 4-tallige og
krukkeformede. Frugterne er kapsler med mange frø.
Blåbærbusk
Navn: Blåbær
Latinsk navn: Vaccinium
corymbosum
Informationer: Blåbærbuske
er fra lyngfamilien og er
naturligt udbredt på sure sandjorder og i højmoser. Den i Europa
vildtvoksende blåbærart, Vaccinium myrtillus,
er 15-40 cm høj og bærer i sensommeren modne, blåduggede bær på ca. 0,25 g; den
findes i skovlysninger og på hedeområder. Den jeg har i min biotop er en
amerikansk blåbær, Vaccinium corymbosum,
hvoraf mange sorter har bær på over 2 g. Blåbær er en surbundsplante og bør
plantes i et ca. 100 l stort hul, som er fyldt med ukalket sphagnum og plantedele.
Den tåler ikke udtørring. I juli begynder bærrene at titte frem og helt hen til
september, kan der høstes blåbær. Blåbærret er et af naturens sande mirakler:
det er blevet brugt til farvning af tøj, som naturmedicin mod sukkersyge,
mavebesvær, højt blodtryk og diarré og naturligvis også som fødekilde. Blåbær
er på listen over verdens sundeste råvarer og det skyldes blandt andet dets
høje indhold af c-vitamin, karotin og jern, men mest af alt det tårnhøje
indhold af antioxidanter, som styrker immunforsvaret. Udover at spise dem rå
kan man bruge blåbær til is eller i muffins.
Kilder:http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Danske_frugttr%C3%A6er_og_buske/bl%C3%A5b%C3%A6r
10 Dyr
Bænkebider
Navn: Bænkebider
Latinsk navn: Porcellio scaber
Informationer: I Danmark findes der over 27 forskellige arter, på
trods af at de fleste kun synes at kende til én art. De tre mest almindeligt kendte
bænkebidere i Danmark er: Gråsvin (Porcellio scaber) (det er den på billedet ovenfor).
Skrukketrold (Oniscus asellus) og Kuglebænkebideren (Som
ruller sig sammen som en lille kugle)
Bænkebidere har 14 ben, så de er altså ikke insekter,
da disse alle har 6 ben. Faktisk tilhører bænkebiderne krebsdyrene, som ellers
stort set alle lever i vand. Bænkebidere ånder også stadig med en slags gæller
og da deres hud heller ikke er vandtæt, må de leve på meget fugtige steder for
ikke at tørre ud. Bænkebidere har en fin lugtesans i deres antenner, og de
tiltrækkes af lugten af vand – og af lugten af andre bænkebidere. Bænkebidere spiser halvt nedbrudte
blade, grene, træstubbe og træstykker. De kan også godt lide alger og svampe og
gammel frugt. Bænkebidere lever altså af alt det, der falder ned af sig selv –
og som er lige til at gå til.
Kilde: http://baenkebider.dk/
Navn: Muldvarp
Latinsk navn: Talpa europaea
Informationer: Med den cylindriske krop, det spidse hoved og de
specialiserede forfødder ligner muldvarpen ikke andre danske pattedyr. Muldvarpen
er et lille dyr, der måler 15-18 cm fra snudespids til halespids, og
som vejer mellem 75 og 95 gram. Hannerne er lidt større end hunnerne,
men ellers ligner de to køn hinanden. Pelsen er tæt og sort, og dens særlige
struktur med underuld og dækhår der er næsten lige lange, og som er filtret ind
i hinanden, så der skabes en elastisk overflade, gør det muligt for
muldvarpen at bevæge sig både frem og tilbage i gangene, uden at den får
jord i pelsen.
Forfødderne er specialiserede
til gravning ved at håndfladen er stor og hænderne drejet udefter.
Tilsyneladende
mangler hovedet øjne og ører. Hos en voksen muldvarp er øjnene helt skjult bag
det tætte hårlag. Dog findes om hvert øje en krans af særlige hår, der kan
rejses, så øjet bliver blotlagt. Selve øjet er omkring 1 millimeter i diameter
og synsevnen er begrænset. Det besidder et normalt øjes elementer, men f.eks.
linsens brydningsevne er stærkt reduceret. Den tilsyneladende mangel på ører
skyldes, at et ydre øre mangler og den 2 millimeter store åbning ind til det
indre øre sidder forholdsvis langt tilbage på hovedet og er helt dækket af
pelsen. Muldvarpen kan udstøde et enkelt højt skrig, når man f.eks. griber fat
om den. Når to dyr er i slagsmål, kan man høre dette skrig gentaget flere gange
i træk. Desuden kan muldvarpen frembringe en blød, kvidrende lyd, når den æder
eller søger efter føde. Muldvarpe har - som de beslægtede spidsmus - et højt
stofskifte, og skal æde over 50% af deres kropsvægt dagligt. Forsøg har vist,
at en muldvarp på 80 g æder ca. 50 g orm dagligt.
Bille
Navn: Kornet
løber
Latinsk navn: Carabus granulatus
Informationer: Længde: ca. 20 mm. En af de mindre Carabus-arter.
Den er svagt kobber-grøn-gylden-brun. Antennerne er sorte. Mellem hver af
dækvingernes striber har den en række kraftige, aflange forhøjninger, der
virkelig giver arten et mønstret udseende. Pronotum (stykket mellem hovedet og
kroppen) er formet, så det nærmest ligner en gang bøjet metal; baghjørnerne
vender nærmest halvt opad. Som hos andre metalskinnende arter kan der være en
vis variation i skinnets præcise nuance. Kornet løber er et hurtigt og stærkt
rovdyr, som jager om natten. Den æder hovedsageligt insekter, spindlere, orme
snegle og andre smådyr. Den yngler i foråret, og larverne udvikler sig i løbet
af sommeren. De voksne biller overvintrer, f.eks. under bark, træstubbe og sten.
Arten kan formentlig yngle flere gange.
Navn: Regnorm
Latinsk navn: Lumbricidae
Informationer: I Danmark findes der omkring 20 arter af regnorme. Blandt
andre Stor regnorm, (Lumbricus terrestris) og Lang regnorm, (Aporrectodea longa). Regnorme er
en familie i rækken ledorme.
De er kendt for at være til gavn i haven, idet de forbedrer jordens kvalitet. Regnorme
har ingen egentlige øjne, men kan skelne mellem lys og mørke. De ånder gennem
huden. Regnorme lever først og fremmest af organisk materiale som rådnende
blade, svampetråde og bakterier på og i jorden. Materialet nedbrydes vha. bakterier
og svampe i tarmkanalen. Ved deres aktivitet fremmer regnormene nedbrydningen
af organisk materiale, samtidig med at materialet transporteres ned i jorden;
desuden luftes jorden ved ormenes graven, hvilket er af stor betydning for
planternes vækst og dermed til gavn for regnormene selv. Således spiller
regnorme en uhyre vigtig rolle i den fortsatte vedligeholdelse af jordens,
bl.a. landbrugsjordens, kvalitet.
Kilder:http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/Ledorme_og_fl%C3%B8jlsdyr/regnorme
Navn: Tusindben
Latinsk navn: Diplopoda
Informationer: Der er 41 arter i Danmark. De mest
almindelige er, skov-tusindben, træcylinder-tusindben, kugle-tusindben og
kile-tusindben. Tusindbenet
er udstyret med et hårdt hudpanser, og hvis de føler sig truet ruller de sig
sammen i en spiral, så deres sarte underside er skjult. Samtidig udskiller de
et stærkt lugtende, giftigt stof gennem porer i kropssiden. Lugten er uhyre
stærk og karakteristisk og afskrækker de fleste rovdyr. Tusindben er leddyr og
de har to par ben på hvert led. Antallet af ben varierer med dyrets art og
alder, men ingen tusindben kommer op på tusind ben. Man
kunne formode, at det krævede en vis hjernekapacitet at styre de mange ben, men
benene er næsten selvstyrende via små nervecentre i hvert led. Disse centre
påvirkes af benene foran og bag hvert led, så benene bevæges i en jævn bølge.
Hjernen i hovedet bestemmer dog i hvilken retning dyret skal gå. Tusindben hører til den gruppe af dyr, som man kalder
nedbryderne. De spiser dødt plantemateriale som blade, frugter, kviste osv. og
de svampe, alger og bakterier, der sidder på dem. De fleste tusindben bryder
sig ikke om lys. De vil helst være hvor der er fugtigt og mørkt, og derfor
lever de i skovbunden under de visne blade eller helt nede i jorden.
Myre
Navn: Myrer
Latinsk navn: Formicidae
Informationer: En myre er et lille hurtigt
insekt. Den har et hoved, en forkrop og en bagkrop. På hovedet har myren to
følehorn, to øjne og en mund med skarpe kindbakker. På kroppen sidder seks ben
– som på alle insekter. En almindelig arbejdermyre har ikke vinger, men det har
hannerne og dronningerne der sværmer om sommeren. Det
anslås, at der på verdensplan findes ca. 9500 forskellige myrearter, hvoraf de
ca. 50 er at finde i den danske natur. Bla. er der sort havemyre, orangemyre, stikmyre, lille
rød skovmyre, blodrød rovmyre og sort slavemyre. De
danske myrearter er mellem 4 og 11 mm lange og kan kendes på dens
karakteristiske antenner med knækled og kroppen, hvor der på bagkroppens
indsnøring, stilken, er et til to pukler. I forhold til hvordan myrerne
forsvarer sig eller angriber andre dyr, kan de danske myrer deles i stikmyrer
eller bidemyrer. Stikmyrerne har en brod på bagkroppen. Brodden er forbundet med
en giftkirtel, så gift kan sprøjtes ind i det dyr, der angribes.
Bidemyrer har stærke munddele, som kan lave et sår, som myren derefter kan
sprøjte gift i. De fleste myrer er rovdyr. De
spiser mange forskellige insekter – og især insektlarver der er bløde og lette
at dræbe. Myrerne dræber deres bytte ved at bide hul i det med kindbakkerne, og
sprøjte myresyre ind i såret med den giftkirtel de har siddende på bagkroppen. Myresyre
er en rimelig stærk gift for små dyr. Måske har du selv prøvet at blive bidt af
en myre – og mærket myresyren svide i huden. Pluk en blå blomst i skoven og
stik den helt hen til en myretue. De arbejdermyrer der vogter tuen vil sprøjte
myresyre efter blomsten. Myresyren vil få blomsten til at ændre farve. Du kan
også fange myresyren på et lille spejl. Men pas på øjnene.
Solsort
Abonner på:
Opslag (Atom)